
Roskilde Domkirke
Domkirken giver et unikt indblik i sammenhængen mellem kirken og kongemagten gennem tusind år. For studerende og unge er den et sted, hvor man kan gå på opdagelse i kapellerne, lade lyset fremhæve arkitekturen og mærke roen fylde rummet. Det er et sted, hvor fortid og nutid mødes, og hvor man både kan tænke, drømme og lade stemningen føre én ind i fordybelsen. Her bliver Danmarks historie levende på sin helt egen måde.

Om Roskilde Domkirke
På toppen af Roskilde ligger en perle, som skinner langt ud over landets grænser. Roskilde Domkirkes imponerende kongegrave og storslåede gravkapeller i Nordens første gotiske teglstenskirke viser 800 års arkitekturudvikling i ét monument, og med sin vægtige betydning har kirken opnået en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Roskilde Domkirke er et fælles udgangspunkt for 1000 års traditioner, levende kirkeliv, kongelige fortællinger og national erindringskultur. Den beretter om innovativ byggeteknik, arkitektoniske nyskabelser og de kongeliges liv og død fra Harald Blåtand til i dag. Det er hele Danmarks stamtræ og monarkiets storslåede eftermæle. Domkirken er umistelig kulturarv for hele menneskeheden.
Find os her: Domkirkepladsen 3, 4000 Roskilde
Telefonnr.: 46 35 16 24
Fordele og rabatter
Ved fremvisning af gyldigt studiekort gives rabat til studerende.
Børn og unge under 18 år er gratis.
Hjemmeside
Kontaktperson
Kontakt Anna Brouw Emilsdóttir på 30115767 eller anna@corolab.dk, hvis du har spørgsmål.