Robuste fællesskaber

“Lykkes beredskabsmodellen med at virke hos os, kan den fungere alle steder i Danmark.”

Hvordan skaber vi lokalsamfund, hvor mennesker kender hinanden, hjælper hinanden og står stærkere sammen, når noget uforudset sker? Sammen med Boligselskabet Sjælland og Roskilde Brandvæsen søger vi nye idéer og løsninger, der kan gøre beredskab til en naturlig del af hverdagen – ikke som en pligt, men som noget der styrker fællesskabet.

Vi tror på, at stærke naboer er grundlaget for et stærkt samfund. Derfor søger vi løsninger, der kan engagere flere borgere og gøre robusthed til noget, man har lyst til at være en del af.

Om testmiljøet


Robuste fællesskaber er et samarbejde mellem Boligselskabet Sjælland, Roskilde Brandvæsen, Corolab, Beredskabsforbundet og Østifterne. Sammen arbejder vi for at udvikle en ny model for civil robusthed, hvor lokale fællesskaber og naboskab bliver en aktiv del af samfundets beredskab.

Projektet tager udgangspunkt i almene boligområder, hvor nye idéer og løsninger kan udvikles og afprøves tæt sammen med beboere, boligsociale medarbejdere og beredskabsaktører. Ambitionen er ikke blot at skabe endnu en informationskampagne, men at finde nye måder at engagere mennesker på og gøre beredskab relevant i hverdagen.

Som deltager får du adgang til virkelige boligområder og mulighed for at teste løsninger i praksis. Lykkes det at skabe deltagelse og ejerskab her, er ambitionen at kunne udbrede modellen til boligområder og kommuner i hele Danmark.

Sådan gør du:


1. Hent og læs


2. Hent, gem og udfyld


3. Indsend løsningsformatet

Elever og studerende:
Send løsningsformatet til underviser inden jeres aftalte tidsfrist.

Iværksættere og organisationer:
Indsend løsningsformatet senest den 21. oktober til caroline@corolab.dk.

4. Afvent svar

Pitchere til finalearrangementet udvælges den 5. november 2026

5. Deltag i COconference26

Finalearrangementet ‘COcoference26 Jubiiilæum: Vi handler lokalt for at forandre globalt’ afholdes den 19. november 2026 – reserver dagen hvis dit løsningsforslag bliver udvalgt til pitch.

Mere information