
Ragnarock
Vil du mærke musikken i kroppen – ikke bare høre om den? På Rockmuseet kan du dykke ned i 70 års pop- og rockhistorie og lære om de kunstnere, der har sat lyd til ungdom, fællesskab og vilde forandringer. Prøv selv at mixe, styre lys og skrue på knapperne. Syng, dans og gå på opdagelse i den ikoniske guldbygning. Det er både din, dine forældres og dine bedsteforældres historie – for det er vores alle sammens soundtracks til livet.

Om Ragnarock
Se, lyt og dans jer gennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie i museets anmelderroste udstilling. Mød TV-2, D-A-D, Natasja, Otto Brandenburg og mange flere af de kunstnere, som gennem generationer har skabt soundtracket til opbrud og fællesskaber, fankultur og ungdomsliv.
Træd ind i den spektakulære guldbygning, mærk energien fra de største danske navne og kom helt tæt på de kreative kræfter, som har formet din musik. Rockmuseet er smækfyldt med fortællinger om den musik, som gennem generationer har samlet tusindvis af fans og skabt soundtracket til fællesskaber, opbrud og ungdomsliv.
Her må du både danse og synge. Du må skrue på knapper, styre lys og mixe. Og når du trænger til en slapper, kan du tage en tur på den gigantiske, roterende pladespiller.
Fordele og rabatter
Gratis for alle mellem 0-17 år.
105 DKK for studerende (ved fremvisning af gyldigt studiekort).
Hjemmeside
Kontaktperson
Kontakt Anna Brouw Emilsdóttir på 30115767 eller anna@corolab.dk, hvis du har spørgsmål.