Ny klimakommunikation

“Hvordan kan vi kommunikere effektivt til de unge mennesker, som skal få håb og handlekraft ud af et besøg i Danmarks kommende formidlingscenter for klima og bæredygtighed?”

Kloden på Kanten arbejder på at skabe Danmarks nye oplevelses- og formidlingscenter for klima og biodiversitet ved Roskilde Fjord. Ambitionen er at udvikle et sted, hvor børn, unge og familier ikke blot lærer om klimaudfordringer, men også oplever, at de selv kan være en del af løsningen.

Derfor søger vi nye idéer og løsninger, der kan være med til at skabe en stærk fortælling om Kloden på Kanten og udvikle en klimakommunikation, som engagerer, inspirerer og motiverer til handling. Målet er at skabe håb, nysgerrighed og lyst til at bidrage aktivt til en mere bæredygtig fremtid.

Om testmiljøet


Kloden på Kanten er under udvikling og forventes at åbne ved Roskilde Fjord i foråret 2031 som Danmarks nye oplevelses- og formidlingscenter for klima og biodiversitet. Projektet er udviklet i samarbejde med en bred kreds af eksperter, praktikere, virksomheder og organisationer, som sammen arbejder for at skabe en destination i international særklasse.

Vi tror på, at fremtidens klimakommunikation skal gøre komplekse emner nærværende og give mennesker mod på at handle. Derfor ønsker vi at udvikle en identitet og en formidling, der taler til børn, unge og familier på en positiv og involverende måde.

Vi søger ikke kun idéer til et navn, visuel identitet og kommunikation. der også kan bruges i internationale sammenhænge, men også nye greb til at skabe oplevelser, der engagerer, skaber refleksion og giver gæsterne lyst til at vende tilbage. Som deltager får du mulighed for at bidrage til et ambitiøst udviklingsprojekt, hvor dine idéer potentielt kan blive en del af Kloden på Kantens fremtidige fortælling og formidling.

Sådan gør du:


1. Hent og læs


2. Hent, gem og udfyld


3. Indsend løsningsformatet

Elever og studerende:
Send løsningsformatet til underviser inden jeres aftalte tidsfrist.

Iværksættere og organisationer:
Indsend løsningsformatet senest den 21. oktober til caroline@corolab.dk.

4. Afvent svar

Pitchere til finalearrangementet udvælges den 5. november 2026.

5. Deltag i COconference26

Finalearrangementet ‘COcoference26 Jubiiilæum: Vi handler lokalt for at forandre globalt‘ afholdes den 19. november 2026 – reserver dagen hvis dit løsningsforslag bliver udvalgt til pitch.

Mere information