Levende laboratorium

“Roskilde Festival er et laboratorium for løsninger på samfundets vilde problemer.”

Hvert år opstår et midlertidigt samfund med mere end 130.000 mennesker, hvor alt fra mobilitet og logistik til byggeri, fødevarer og affald skal fungere i praksis. Det gør Roskilde Festival til et helt unikt sted at udvikle, afprøve og kvalificere nye løsninger.

Vi søger virksomheder, iværksættere, studerende og organisationer, der har lyst til at teste idéer og teknologier i virkeligheden – og som ser værdien i at udvikle løsninger, der både kan skabe en mere bæredygtig og mere inkluderende fremtid.

Om testmiljøet


Roskilde Festival er meget mere end en musikfestival. Det er et levende laboratorium, hvor nye produkter, services, teknologier og samarbejdsformer kan afprøves under realistiske forhold. Med komplekse logistiske flows, høj befolkningstæthed og tusindvis af frivillige og deltagere giver festivalen adgang til et testmiljø, som kun findes ganske få steder i verden.

Vi er grundlæggende åbne for at teste det meste. Det vigtigste er ikke, at løsningen er færdigudviklet, men at den har potentiale til at skabe værdi og lære os noget nyt. Derfor tilbyder vi adgang til brugere, data, faglig sparring og virkelige driftsforhold, hvor idéer kan kvalificeres og videreudvikles.

Vi er særligt nysgerrige på løsninger, der bidrager til en retfærdig grøn omstilling og tænker bæredygtighed, ressourceforbrug og tilgængelighed sammen. Men vigtigst af alt søger vi mennesker, der har lyst til at bruge Roskilde Festival som platform for at afprøve nye idéer og skabe løsninger på nogle af samfundets mest komplekse udfordringer.

Sådan gør du:


1. Hent og læs


2. Hent, gem og udfyld


3. Indsend løsningsformatet

Elever og studerende:
Send løsningsformatet til underviser inden jeres aftalte tidsfrist.

Iværksættere og organisationer:
Indsend løsningsformatet senest den 21. oktober til caroline@corolab.dk.

4. Afvent svar

Pitchere til finalearrangementet udvælges den 5. november 2026.

5. Deltag i COconference26

Finalearrangementet ‘COcoference26 Jubiiilæum: Vi handler lokalt for at forandre globalt‘ afholdes den 19. november 2026 – reserver dagen hvis dit løsningsforslag bliver udvalgt til pitch.

Mere information