Fremme dele- og bytteordninger

Klimaforandringerne er en af de største udfordringer i vores tid. De påvirker vores verden på alle niveauer – fra de store globale aftaler til de små, men vigtige, handlinger i vores lokalsamfund. Klimakrisen skal løses lokalt såvel som internationalt. Derfor arbejder vi i innovationsforløbet COCONF25 ud fra spørgsmålet ”Hvilke handlinger skal der til lokalt for at forandre globalt?”.

”Vi er motiverede for at deltage, fordi dele- og bytteordninger sørger for at udnytte produkter bedre, så de forbliver i brug, hvilket leder til et reduceret miljø- og klimaaftryk. Det beder vi om hjælp til”– Jacob Arp Fallov, Affaldsplanlægger, Roskilde Kommune

Om testmiljøet


Roskilde Kommunes afdeling Byg og Miljø arbejder med jord, vand, miljøgodkendelser, byggesager og affald. I forbindelse med COCONF25 er de på udkig efter idéer til forebyggelse af affald gennem etablering af flere dele- og byttemuligheder.

Roskilde Kommune giver adgang til tidligere undersøgelser og data om affaldsmængder i kommunen. Der findes kun få og utilstrækkelige data på omfanget af genbrug og dele- og bytteordninger. Derudover kan medarbejdere hjælpe med rammesætning af udviklingen af løsningen, og beskrive kommunens arbejdsrum.

Roskilde Kommune er på udkig efter løsninger, der kan reducere affaldsmængder med en vis mængde, således at der er en reel fordel for miljøet og klimaet. Løsningen må gerne forholde sig til økonomien – hvad vil det koste at implementere løsningen? Der er regler for, hvad kommunen må finansiere indenfor og udenfor affaldsområdet.

Det vil desuden være særligt attraktivt, hvis løsningen indebærer, at borgere, foreninger og organisationer kan være aktive deltagere i etableringen og vedligeholdelsen af dele- og bytteordningerne. Og hvis dele- og bytteordningerne – ud over at mindske affaldsmængden og fremme genbrug – også er med til at skabe fællesskab og mening hos brugerne af dele- og bytteordningerne.

Hør Jonas Paludan, formand for Klima- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune, og Jeppe Trolle, formand i Roskilde Kommunes Klimaråd, fortælle overordnet om Roskilde Kommunes testmiljø i videoen nedenfor.

Event

COCONF25

Sådan gør du

Indsend løsningsforslag senest d. 5. november til simone@corolab.dk. Deltag i COconference25 – et brag af en fest d. 27. november og vær med til at fejre morgendagens løsninger.

Cookies

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige. Læs vores persondatapolitik her.