DEKO

Få adgang til relevante testmiljøer med forretningsmodeller, områder, bygninger, faciliteter, udstyr, materialer, medarbejdere og brugere. I samarbejde med større organisationer, såsom DEKO, kan du få professionel sparring og feedback fra praksis samt indsamle data, der giver mulighed for indsigt i løsningers potentiale og værdi for potentielle kunder eller brugere. På den måde får du input til videreudvikling og optimering samt en referencecase, der øger sandsynligheden for udbredelse og anvendelse af løsningen og dermed impact.

Om organisationen


DEKO har i mere end 50 år udviklet produkter til indvendigt byggeri, og de er i dag en velkonsolideret virksomhed med et internationalt, anerkendt brand. De er én af Skandinaviens førende udbydere af glasvægge og én af Danmarks største tømrer- og snedkervirksomheder med speciale i indretning af kontor-, erhvervs- og institutionsbyggerier.

Derudover eksporterer de til mere end 50 forskellige lande i Europa, Asien og Afrika.

Fra virksomheden blev etableret i 1970, har målsætningen været at levere løsninger af høj kvalitet og med stor værdi for deres kunder, og deres fokus er på både innovation og dokumentation.

Impact interesser

DEKO ønsker at blive oplevet som en stærk og uundværlig samarbejdspartner, der kan være med til at optimere deres kunders forretning. Derfor er de optagede af hele tiden at udvikle sig, og skabe produkter og entrepriseydelser, der sætter nye standarder. Vel at mærke produkter og ydelser, som er veldokumenterede i forhold til funktionalitet og kvalitet, så kunderne kan føle sig trygge ved at have valgt DEKO som samarbejdspartner. De arbejder kontinuerligt på at kunne levere de mest miljørigtige løsninger og derfor kan alle deres produkter også genanvendes, og deres gipssystemvægge og døre er fx indeklimamærkede.

Hjemmeside

www.deko.dk

Kontaktperson

Kontakt Martin Thuesen på 25670123 eller martin@corolab.dk, hvis du er interesseret i at indlede et samarbejde med testmiljøet.