
Bæredygtig transport hos unge
Klimaforandringerne er en af de største udfordringer i vores tid. De påvirker vores verden på alle niveauer – fra de store globale aftaler til de små, men vigtige, handlinger i vores lokalsamfund. Klimakrisen skal løses lokalt såvel som internationalt. Derfor arbejder vi i innovationsforløbet COCONF25 ud fra spørgsmålet ”Hvilke handlinger skal der til lokalt for at forandre globalt?”.
”Vi er motiverede for at deltage, fordi vi ønsker at flere unge finder værdi i at benytte andet end bil til og fra uddannelse. Fra udskoling og frem til videregående uddannelse er der et fald, og det ønsker vi at arbejde for at ændre. Det beder vi om hjælp til”– Jakob Villien, Mobilitetsplanlægger, Roskilde Kommune

Om testmiljøet
Roskilde Kommunes afdeling for Byudvikling og Grøn Omstilling arbejder med klima, miljø, lokalplanlægning, biodiversitet, byudvikling, landzone og mobilitet.
Byudvikling og Grøn Omstilling stiller sig til rådighed som testmiljø i COCONF25 og giver adgang til undersøgelser og data/resultater af unges transportvaner. Derudover kan medarbejdere hjælpe med rammesætning af løsningen og give indblik i kommunens arbejdsrum.
De efterspørger løsninger, der kan være med til at fremme bæredygtig transport fra udskoling og frem til videregående uddannelse. Der ønskes at finde måder at få unge til ikke at vælge bilen, men i stedet cykle, tage bussen, løbehjul, gå, etc. Det skal gøres cool at vælge andre transportløsninger end bilen. Eksempler på løsninger kunne være alt fra kampagner, delecykelsordninger, samarbejder på skoler, m.m.
Hør Jonas Paludan, formand for Klima- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune, og Jeppe Trolle, formand i Roskilde Kommunes Klimaråd, fortælle overordnet om Roskilde Kommunes testmiljø i videoen nedenfor.
Event
COCONF25
Sådan gør du
Indsend løsningsforslag senest d. 5. november til simone@corolab.dk. Deltag i COconference25 – et brag af en fest d. 27. november og vær med til at fejre morgendagens løsninger.
Til den eller de rette løsninger stiller Roskilde Kommune sig til rådighed som testmiljø. Således kan I få sparring og feedback fra praksis samt indsamle data, der giver mulighed for indsigt i løsningens potentiale og værdi for potentielle kunder eller brugere. På den måde får I input til videreudvikling og en referencecase, som øger sandsynligheden for udbredelse af løsningen og dermed impact.