Vil du være med til at skabe værdi og vækst, vi er stolte af gennem partnerskaber?

Corolab søger en ny direktør, der trives i spændingsfeltet mellem strategi og handling samt har erfaring med at omsætte ideer til konkrete projekter, partnerskaber og resultater.

Vi er non-profit og medlemsdrevet af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer, der skaber værdi og vækst, vi er stolte af.

I partnerskaber gør vi en forskel for samfundet og vores organisationer. Vi udvikler, tester og realiserer nye initiativer, som kun kan løftes i fællesskab.

Siden 2016 er vi gået fra idé til impact, der har skabt værdi på flere bundlinjer.

Om rollen
Som direktør får du ansvaret for Corolabs udvikling, drift og synlighed.

I Corolab er direktøren tæt på både udvikling og realisering. Du identificerer muligheder sammen med medlemmer og samarbejdspartnere, udvikler nye initiativer og sikrer fremdrift. I et mindre team arbejder vi tæt sammen om opgaverne, og du vil derfor også få ansvar for facilitering, projektudvikling, fundraising og ledelse af projekter.

Du går forrest og motiveres af en proaktiv samt eksperimenterende tilgang, som en tydelig ambassadør for organisationens DNA: at få ting til at ske.

Dine vigtigste opgaver er at

  • videreudvikle Corolabs strategi, position og medlemstilbud
  • skabe værdi for medlemmerne gennem arrangementer, netværk, projekter og samarbejder
  • udvikle nye initiativer og sikre finansiering gennem fonde, puljer og projekter
  • lede og udvikle sekretariatets medarbejdere samt sikre god økonomistyring og drift
  • betjene bestyrelsen som sammen med dig understøtter organisationens fortsatte udvikling.

Vi forestiller os, at du

  • er komfortable i en udadvendt og repræsentativ rolle – og tryg ved at tage scenen
  • trives med både strategiske og operationelle opgaver
  • har erfaring med projektudvikling, finansiering og gennemførelse af projekter også i større skala
  • tidligere har opbygget, udviklet eller skaleret organisationer, fællesskaber, virksomheder eller initiativer, der skaber værdi, der går ud over os selv
  • har erfaring med personaleledelse
  • har en relevant videregående uddannelse – gerne på kandidatniveau.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra eksempelvis medlemsorganisationer, erhvervsfremme, innovationsmiljøer, fonde, eller andre organisationer, hvor samarbejde på tværs af sektorer er afgørende for at skabe resultater.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en organisation med engagerede medlemmer, der ønsker at skabe impact for både deres egne organisationer og samfundet omkring dem.

Corolabs medlemmer repræsenterer en betydelig innovationskapacitet på tværs af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer. Sammen bringer de viden, testmiljøer, faciliteter og ressourcer i spil for at udvikle og realisere nye initiativer.

Du bliver leder for et stærkt, dynamisk og engageret sekretariat af fem medarbejdere og får en central rolle i en organisation med stor handlekraft og korte beslutningsveje, så i sammen kan gøre en reel forskel for samfundet.

Kontoret ligger i hjertet af Roskilde omgivet af medlemmer og god energi.

Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende direktør Karolina E. Osipowska på tlf. 31 62 32 17.

Send din ansøgning og CV til info@corolab.dk senest den 10. august 2026 kl. 12.00.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og forventer at besætte stillingen i slutningen af august. Tiltrædelse er den 1. oktober 2026.

Løn fastsættes efter kvalifikationer og erfaring.

Læs mere om Corolab på www.corolab.dk.

Hent stillingsopslaget her.