INNOVATION OG VÆKST I DEN MARITIME INDUSTRI

Den maritime industri befinder sig i krydsfeltet mellem global handel, klimamæssig modstandsdygtighed og sikkerhed. Branchen transporterer 90% af alle globale varer og står for 3% af verdens samlede drivhusgasudledninger – et tal, der er kraftigt stigende. Ifølge Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) kan den maritime transport vokse mellem 40% og 115% frem mod 2050 sammenlignet med 2020-niveauet.

Denne vækst rummer store muligheder, men også hidtil usete udfordringer. Derfor åbnede Copenhagen Malmö Port i forbindelse med arrangementet Accelerate maritime innovation den 30. oktober havnen for at vise, hvordan maritime testbeds og testmiljøer kan fremskynde bæredygtig innovation. Corolab var medarrangør som en del af Resolve, der udvikles i samarbejde med Industriens Fond, for at bidrage til matchmaking mellem iværksættere og forskere, som kan være med til at vise effekterne forbundet med brugen af nye løsninger på havnen.

Sammen med forskere og industripartnere definerede vi hvad en god testbed skal indeholde og udviklingspotentialer. En testbed skal f.eks. give adgang til både data, viden, know-how, processer, operationer og fysiske faciliteter. Samtidig kræver det et omkringliggende velfungerende økosystem for at få det maksimale ud af alle de muligheder, som havnen kan byde på.

Tak for en god eftermiddag med masser af matchmaking til LifeFinder, Sensemakers, TERGY SAGAVA, VizTrack Aps, DecarbonICE, Blue Atlas Robotics, Anemo Robotics, DFDS, Lighthouse – Swedish Maritime RD&I collaboration platform, DTU – Technical University of Denmark og Alfa Laval.

Dagen var arrangeret i et samarbejde mellem Corolab, OCEAN VALLEY, Greenport North og Copenhagen Malmö Port.

Cookies

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige. Læs vores persondatapolitik her.