COROLAB PLANTER FORTSAT HÅB MED NY BESTYRELSESLEDER I FRONT
Efter Corolabs generalforsamling den 12. maj 2026 blev der konstitueret en ny bestyrelse. Både kontinuitet og fornyelse er sikret, da flere bestyrelsesmedlemmer fortsætter suppleret af nye navne og med Lasse Peter Otzen, Director of Growth and Sales, Transformation & Public Buildings, Rambøll, som ny bestyrelsesleder.
”Sammen ønsker vi at skabe et modstandsdygtigt samfund, hvor mennesker og natur trives. Det er en ambitiøs dagsorden, som vi kun kan lykkes med i partnerskaber, hvor vi i fællesskab fx kan give hinanden adgang til flere ressourcer. Jeg ser frem til at fortsætte Rambølls bidrag både som medlem og i bestyrelsesarbejdet. Nu bliver det som bestyrelsesleder, og jeg er helt tryg ved at overtage den rolle efter Hanne Selsholt Britz’ gode arbejde og lederskab” siger Lasse Peter Otzen.
Siden etableringen i 2016 har Rambøll været en del af det medlemsdrevne Corolab, hvor medlemmer går sammen på tværs af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer. Gennem deres partnerskaber har de tiltrukket eksterne midler fra bl.a. fonde og sikret over 115 millioner kroner til udvikling, test og implementering af konkrete innovationsaktiviteter. Fokus er initiativer, der skaber impact, som rækker ud over Corolab og også kommer lokalsamfundet til gavn. Ved generalforsamlingen var omdrejningspunktet da også plantning af ålegræs ved Veddelev sammen med Nationalpark Skjoldungernes Land. Ålegræsset skal forbedre vandkvaliteten ved at filtrere forurening og binde næringsstoffer, stabilisere havbunden og bidrage til kystsikring, optage CO2 og producere ilt, samt skabe levesteder for andre arter end os mennesker.
”Dagen er endnu et godt eksempel på, hvordan vi med afsæt i det nære forpligter os og tager ansvar ved helt konkret at plante ålegræs i fællesskab. På den måde skaber vi ikke kun en positiv indvirkning på biodiversiteten i nærområdet, men planter også et fremtidshåb i det lokalsamfund, vi alle sammen er en del af” tilføjer Tomas Breddam, Borgmester, Roskilde Kommune.
Fra politisk side i Roskilde Kommune, med byrådsperioden på de fire år ad gangen, fortsætter borgmesteren sammen med byrådsmedlemmerne Jeppe Trolle og nu også Victoria Helene Olsen samt Adam Ahlstram Christensen i bestyrelsen. Derudover vil den nye kommunaldirektør, Peter Kjærsgaard Pedersen, fortsætte som observatør. De øvrige nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, der er med til at skabe fremtidshåb og handlinger i partnerskaber, er Boligselskabet Sjælland med Francisco Ortega, Vicedirektør; Danske Bank med Per Muxoll, Erhvervsdirektør for Syd og Vestsjælland; Hf og VUC Roskilde-Køge med Dorthe Ørngreen Lundqvist, Rektor; Novonesis med Louise Christensen, Sr. Manager QC Roskilde og LIMS Operations; Roskilde Festival Gruppen med Christina Bilde, Vicedirektør; Roskilde Tekniske Skole med Maria Birgitte Nørby, Direktør og ZBC – Zealand Business College med Kirsten Roursgaard Dieckmann, Uddannelsesdirektør.
Corolabs bestyrelse består nu af:
-Lasse Peter Otzen, Bestyrelsesleder og Director of Growth and Sales, Transformation & Public Buildings, Rambøll
-Rasmus Frimodt, Vicebestyrelsesleder og Rektor, Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
-Tomas Breddam, Borgmester, Roskilde Kommune
-Francisco Ortega, Vicedirektør, Boligselskabet Sjælland
-Per Muxoll, Erhvervsdirektør for Syd og Vestsjælland, Danske Bank
-Dorthe Ørngreen Lundqvist, Rektor, Hf og VUC Roskilde-Køge
-Louise Christensen, Sr. Manager QC Roskilde og LIMS Operations, Novonesis
-Christina Bilde, Vicedirektør, Roskilde Festival Gruppen
-Adam Ahlstram Christensen, Roskilde Kommune
-Victoria Helene Olsen, Byrådsmedlem, Roskilde Kommune
-Maria Birgitte Nørby, Direktør, Roskilde Tekniske Skole
-Henrik Zobbe, Universitetsdirektør, Roskilde Universitet
-Kirsten Roursgaard Dieckmann, Uddannelsesdirektør, ZBC – Zealand Business College
-Jacob Aabroe, Project Manager, DTU Link
-Michaeel Emborg, Prototype Manager, ROCKWOOL
-Jeppe Trolle, Byrådsmedlem, Roskilde Kommune
-Peter Kjærsgaard Pedersen, Kommunaldirektør, Roskilde Kommune
Se Corolabs samlede bestyrelse efter generalforsamlingen 2026 her.
Læs og download bestyrelseslederens beretning v. Hanne Selsholt Britz her.
Læs referat fra Generalforsamlingen her.
