Dialogmøde: Hvordan tiltrækker og tilknytter vi højtuddannet international arbejdskraft til Region Sjællands virksomheder?
Eventbeskrivelse
Deltag i dialogmødet for virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige organisationer i samarbejde mellem Corolab, DI Roskilde/Køge Bugt, Roskilde Handel og Erhverv og Roskilde Kommune. Danmark står
Eventbeskrivelse
Deltag i dialogmødet for virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige organisationer i samarbejde mellem Corolab, DI Roskilde/Køge Bugt, Roskilde Handel og Erhverv og Roskilde Kommune.
Danmark står over for markante udfordringer i forhold til mangel på kvalificeret arbejdskraft. Antallet af beskæftigede mellem 20-69-årige fortsætter med at falde de næste 20 år samtidig med, at knap en fjerdedel af virksomhederne i Region Sjælland allerede i dag oplever forgæves rekrutteringer. Derfor forventer mange virksomheder også i stigende grad at rekruttere flere medarbejdere fra udlandet for at fremtidssikre deres vækstmuligheder.
En øget international arbejdsstyrke i Danmark kalder på, at virksomheder og organisationer arbejder målrettet med at skabe inkluderende arbejdspladser, så internationale medarbejdere og deres medfølgende ægtefæller og familier lykkes, trives og bliver tilknyttet Danmark.
Sammen sætter vi fokus på fremtrædende barrierer og muligheder for tiltrækning og tilknytning af international arbejdskraft samt igangsætter udvikling af løsninger, der tydeliggør hvad både virksomhederne, de internationale medarbejdere selv og kommunen kan gøre for at styrke tiltrækning og tilknytning til de danske arbejdspladser og samfund. Dialogmødet er relevant for virksomheder og organisationer, der allerede beskæftiger, overvejer at rekruttere eller arbejder med højtuddannede internationale medarbejdere.
PROGRAM
| 14:00 | Netværk over en kop kaffe og kage |
| 14.20 | Velkomst v. Tomas Breddam, Borgmester og Christina Wiemann, bestyrelsesleder for DI Roskilde/Køge Bugt |
| 14.40 | International arbejdskraft og ’Rooted in Denmark’: Fra international rekruttering til lokal tilknytning, v. Peter Johansen, Chefkonsulent, DI |
| 15:00 | Pause |
| 15.15 | Hvordan arbejder Everllence med tiltrækning og tilknytning af international arbejdskraft? v. Brian Nyborg Halager, Head of Talent Acquisition for Everllence. |
| 15.35 | Workshop i grupper inkl. kort pause |
| 16.45 | Opsamling og næste skridt |
| 17:00 | Tak for i dag |



Tid
Lokation
Roskilde Kommune
Rådhusbuen 1