Danske Bank accelererer nye bæredygtige løsninger


Med en samlet donation på DKK 100.000,- til Corolabs innovationsforløb COCONF23, er Danske Bank med til at accelerere nye bæredygtige løsninger ud på markedet til det samfund vi lever i. Tre heldige teams af innovatører fra hhv. DTU – Technical University of Denmark i Roskilde, HTX Roskilde og Roskilde Gymnasium fik til vores afslutningsarrangement på innovationsforløbet COCONF23 overrakt pengepræmier på hhv. 20.000,-, 30.000,- og 50.000,-. Midler, der er øremærket til prototypeudvikling, indblik i maskinrummet, når banker yder lån og mentorforløb med henblik på ledelsesudvikling samt hjælp til at skaffe finansiering til videre udvikling af løsningerne. På den måde er Danske Bank et godt eksempel på en virksomhed, der går forrest i den grønne omstilling, og som støtter op om samarbejder i partnerskaber. For vi kan ikke løse udfordringer alene. Følg med på Linkedin i december, hvor vi præsenterer løsningsforslagene, de tre grupper er kommet med, på udfordringer vi som samfund står over for.

Også under overskriften SustainTomorrow tager Danske Bank et bæredygtigt ansvar og initierer at brancher og organisationer på tværs skal debattere de udfordringer, vi står over for, hvis vi som samfund skal udvikle os. Vi kunne ikke være mere enige, og vi takker mange gange for det gode samarbejde og støtten – sammen gør vi en forskel

Hør i videoen nedenfor Jesper Steen Christensen, Erhvervsdirektør hos Danske Bank, udtale sig om, hvorfor de støtter op om COconference, og hvilke gode muligheder innovationsplatformen medbringer

Poseidon – nyt klimatilpasningsprojekt


Corolab deltager i et stort dansk-tysk konsortium i projektet ”Poseidon”, som starter op i 2024. Støtten kommer fra Interreg DE-DK, med SDU Climate Cluster som hovedansøger.
Projektet vil bidrage til beskyttelse af borgere, infrastruktur og bygninger mod vandrelaterede klimaændringer med deraf følgende risiko for oversvømmelser, tørke og vandstandsstigninger. Målet med Poseidon er at udvikle og teste praktiske klimatilpasningsløsninger og vidensdele i et vandnetværk på tværs af grænsen. Løsninger vil blive udviklet dels i praktiske innovationssamarbejder dels ved test på ”pilotsites”.

Et af disse ”pilotsites” er det nyetablerede Water Management Center i Roskilde, som skal driftes af Roskilde Brandvæsen. Anlægget åbner officielt i foråret 2024. Her vil det være muligt for forskere, opfindere, producenter, forhandlere og slutbrugere, der beskæftiger sig med klimatilpasning, at deltage i udvikling af helt nye mobile og midlertidige foranstaltninger samt test af disse på parametre, såsom stabilitet, samlinger, udlægningstid, logistik osv. Der er stort behov for at klæde flere ordentligt på til at deltage i beredskabsindsatsen og benytte kombinationer af løsninger, som kan anvendes i den ofte lange periode, der går fra at et problem er identificeret til permanente klimatilpasningsløsninger er på plads.

Ønsker du at vide mere om Poseidon, kan du kontakte Corolabs Udviklingschef, Martin Thuesen, på martin@corolab.dk.

Corolab er flyttet til BANEN i nyt kontorfællesskab


I starten af november flyttede Corolab i nye kontorlokaler på Slagteristræde i Roskilde. Her indgår vi i det nye kontorfællesskab BANEN, der holder til i den 100 år gamle slagteribygning, og som skal danne rammerne for det nye fysiske innovationslaboratorium i Roskilde. Her skal partnerskaber, på tværs, sikre nye innovative løsninger til gavn for samfundet. BANEN giver blandt andet adgang til samarbejdspartnere, værksteder og faciliteter, der kan bruges som testmiljø, og som kan understøtte udviklingsrejsen af løsningerne fra udvikling og afprøvning til realisering. Vi tror på, at de nye lokaler kan bidrage til inspiration, dialoger og møder på tværs med andre ambitiøse organisationer, der sætter fokus på den økonomiske, bæredygtige, sociale og kulturelle bundlinje.

Sammen med INSP!, Liljeborg Aktieselskab og Cornelius Vöge klippede vi den 28. november det røde bånd og bød venner, bekendte og nye ansigter velkommen til en rundtur i lokalerne. Og der er også plads til dig! Kunne du tænke dig en fast plads, flyverplads eller flexplads i det innovative kontorfællesskab? Så kontakt Corolabs Innovationskonsulent, Anna Emilsdóttir, på anna@corolab.dk.

COconference23 var et brag af en fest


Roskilde var den 23. november – for 7. gang i træk – centrum for innovative partnerskaber. ARGO, Boligselskabet Sjælland, Fors A/S, ROCKWOOL, BKF/DAIKIN, Bosch, Vaillant, Vølund Varmeteknik, Roskilde Festival, Roskilde Kommune og Roskilde Uddannelsesnetværk indgik som udfordringsgivere i åben dialog med innovative aktører fra hele landet. Flere end 300 virksomhedsaktører og 1400 studerende har været involveret i COconference23-forløbet, og 151 løsningsforslag er blevet indsendt. 38 løsninger er blevet pitchet for årets udfordringsgivere, og indtil videre er der initieret 12 nye partnerskaber. Ca. 250 aktører deltog på dagen på Roskilde Universitet, og nu starter næste fase af innovationsforløbet med ’co-to-market’, hvor innovatører og udfordringsgivere samarbejder om udvikling, test og demonstration af løsningerne. Tillykke til vinderne af det fremadrettede samarbejde med udfordringsgiverne og til vinderne af Udviklingspuljen på i alt DKK 100.000,- sponsoreret af Danske Bank samt vinderne af Årets B(l)æredygtige Studerende med pengepræmier på i alt DKK 55.000,- sponsoreret af Zealand, Sjællands Erhvervsakademi, Roskildes videninstitutioner samt udfordringsgiverne og Corolab.

Følg med på vores hjemmeside og LinkedIn-profil, hvor vi løbende løfter sløret for de nye partnerskaber der etableres, de nye innovative løsninger, der ser dagens lys, og hvor vi deler billeder og stemningsvideo fra festdagen.

Se en stemningsvideo fra arrangementet herunder.

Få fat i fremtidens arbejdskraft og gør en forskel for unge


Unge i Praksis” er et projekt, som tidligt breder viften af job- og uddannelsesmuligheder ud for unge i 7. klasse – bl.a. gennem en to-dages praktik i lokale virksomheder. I praktikken lærer de unge om arbejdsliv og udvider deres kendskab til forskellige jobs. Og hvem er bedre til at præsentere de unge for fagene end virksomhederne selv?

Alle deltagende virksomheder præsenteres på www.ungeguiden.roskilde.dk.

Unge i Praksis” er for Roskilde Kommunes 900 elever på 7. årgang og består af to dages praktik i en lokal virksomhed, besøg på Roskildes tre erhvervsskoler ZBC, RTS og RHS, forældremøde, vejledning, forberedelse af praktik samt et afslutningsevent.

Roskilde Kommune har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Industri, Erhvervsforum Roskilde, Corolab samt ZBC, RTS og RHS. Alle parter støtter op om “Unge i Praksis” med det formål at understøtte kvalificeret faglært arbejdskraft i fremtiden samt at give unge positive erfaringer med praksisfaglighed og erhvervsfaglige uddannelser og arbejdspladser.

Er du interesseret i at åbne din virksomhed for fremtidens arbejdskraft med to dages besøg af praktikanter, så kontakt erhvervsplaymaker Sille Larsen på sillel@roskilde.dk eller 21 52 15 93

Projekt UMAGE sættes i gang med midler fra Region Sjælland


Vi skal øge unges engagement og livsmod til at påbegynde og gennemføre en erhvervsrettet uddannelse – og dermed sikre flere faglærte og kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet.

Tak til Region Sjælland for at yde et tilskud på 1,5 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler for 2023. Nu går arbejdet i gang – vi skal udvikle og teste en række prøvehandlinger ift. interesse- og arbejdsfællesskaber i tæt samarbejde med bl.a. erhvervslivet, videninstitutioner og de unge.

En stor tak skal lyde til Thomas Aarup Larsen, Theis Rud Langkilde Lauesen og Anders Bank Olsen fra Regional Udvikling i Region Sjælland for deres kæmpe engagement og bidrag til projektudviklingen – vi ser frem til det videre samarbejde.

Boligselskabet Sjælland fungerer som overordnet arena for projektet, da en andel af deres beboere er unge uden uddannelse – med udgangspunkt i tre af Boligselskabet Sjællands afdelinger: Køge (Borup), Ringsted og Roskilde.

Har du bud på virksomheder omkringKøgeRingsted og Roskilde, der vil indgå i samarbejdet, er du velkommen til at kontakte Corolabs projektleder Pernille Sederberg på pernille@corolab.dk

Følg med i projektet og læs mere om det her.

Rabatter der batter


Corolabs medlemmer tilbyder mange interessante services og produkter. Flere benytter allerede nu ydelser medlemmer i mellem og dette vil vi gerne fremme yderligere. Derfor introducerer vi nu Rabatter der batter.
 
Ønsker du at benytte dig af en rabat, skal du kontakte den aktuelle organisation på de angivne oplysninger som findes på rabatsiden.

Husk at oplyse, at I er medlem af Corolab.

Tilgå rabatsiden her.
Ordningen er forbeholdt Corolabs medlemmer.

Interessefællesskab for frivillighed etableret


Workshoppen ’Fælles Frivillighed’ i Byens Hus var startskuddet til et formaliseret interessefællesskab for frivillighed, i Roskilde, med stor opbakning fra de deltagende aktører, der arbejder med frivillighed på forskellig vis.

Interessefællesskabet står blandt andet overfor at udforske, hvordan vi styrker sammenhængskræften på tværs af relevante organisationer, som oplægsholderne Mads Simon Martinussen, Leder af Engagement og Civilsamfundsudviklingfra Roskilde Festival og Anne-Sofie Søegaard ThomsenFrivillig koordinator hos ReThinkers som del af VisitAarhus kunne gøre os klogere på. Tusind tak for inspirationen og for at sende interessefællesskabet på vej mod fremtidens frivillighed.

Også tak til de deltagende, som vi ser frem til at udvikle, afprøve og synliggøre frivillighed i Roskilde sammen med. Næste skridt for fællesskabet bliver taget den 31. januar hos Roskilde Festival, så sæt allerede kryds i kalenderen nu, hvis du vil også vil være med til at forme den fælles frivillighed i Roskilde.

Kontakt Anna Emilsdóttir, Innovationskonsulent, Corolab, på anna@corolab.dk for at høre mere.

COCONF23 matchmaking event


Den 28. september præsenterede ARGO, Boligselskabet Sjælland, Fors A/S, ROCKWOOL A/S, Bosch, BKF-Klima, Vaillant, Vølund, Roskilde Festival, Roskilde Kommune og Roskilde Uddannelsesnetværk seks højaktuelle udfordringer til event under vidensfestivalen GRASP.

Dialog mellem udfordringsgiverne og iværksættere samt andre innovative organisationer kvalificerede potentielle løsninger til at mindske affald, etablere energifællesskaber, formidle viden på forsyningsområdet, reducere støj fra varmepumper, sikre flere faglærte og skabe trivsel blandt studerende.

Som afrunding på arrangementet var CLEAN, Danske Bank, Innovationsfonden, Lundgrens og Det Cirkulære Laboratorium mødt op til CO GET MONEY for at fortælle om finansieringsmuligheder i forbindelse med realisering af de nye løsninger, der kan se dagens lys efter den 23. november, hvor COconference 23 – et brag af en fest afholdes.

Og bare rolig, havde du ikke mulighed for at deltage i matchmaking eventet, kan du stadig deltage i innovationsforløbet COCONF23. Indsend blot dit løsningsforslag på de stillede udfordringer senest den 3. november.

Nedenfor kan du se en stemningsvideo fra arrangementet.