Og vinderne ved COCONF18 blev...

21. november 2018

Hvordan kan FN’s Verdensmål bidrage til forretningsudvikling? Det belyste de lokale virksomheder ARGO, Boligselskabet Sjælland, De Forenede Dampvaskerier, DSV Transport, Fors, IST, Roskilde Kommune, Roskilde Festival og ROCKWOOL, da de inviterede innovatører fra hele landet til Roskilde for at pitche deres løsningsforslag på nogle af samfundets komplekse udfordringer til dette års COconference.

1600 aktørers arbejde med de komplekse udfordringer har resulteret i 92 unikke løsningsforslag og 22 af disse blev præsenteret foran 175 deltagere, da innovationsforløbet COconference: Social Innovation og Entreprenørskab kulminerede i et brag af en Finale & Konferencedag. De udvalgte vinderløsninger vil i samarbejde med udfordringsgiverne gå videre til næste fase med test, validering og potentiel implementering af løsningerne.

Foruden de udvalgte vinderløsninger blev løsningen med størst mulig indflydelse på FN’s Verdensmål kåret med en præmie på 20.000 DKK. Her blev vinderen innovatøren Flow Loop, der med deres innovative brusesystem sparer op til 75% på energiforbruget og 85% på vandforbruget - samtidig med, at de forbedrer badeoplevelsen i kraft af et øget flow.

Udover at hylde de nyeste løsninger på nogle af samfundets komplekse udfordringer og de aktører, der ønsker at gøre en forskel, satte COCONF18 også rammerne for uddelingen af Roskilde Kommunes Klimapris, der blev overrakt for andet år i træk. De nominerede var Umove, WeDoWood, Aquagreen, DAMIFO og CityLogistik og prisen gik til en kandidat, der har gjort den største indsats for omstilling til grøn og bæredygtig produktion i Roskilde Kommune. Vinderen blev Umove, der har hjulpet Roskilde Kommune med at udskifte byens busser med el-busser.

Jeppe Trolle, Formand, Klimarådet i Roskilde Kommune: ’Umove vinder prisen fordi de har været risikovillige og hjælper Roskilde Kommune med omstillingen til el-busser, som er et virkeligt stort skridt – det hjælper ikke bare os, men inspirerer også andre kommuner til at gå den vej’

Vindere ved COCONF18 blev:

  • ROCKWOOLs udfordring: Mangor & Nagel
  • Roskilde Festivals udfordring: Inviterer flere af innovatørerne til et større møde
  • IST og Roskilde Kommunes udfordring: Journey XP
  • DSV Transports udfordring: DTU Icebreaker
  • Boligselskabet Sjællands udfordring: Danfoss, NorthQ og CLIMAID
  • Fors & Boligselskabet Sjællands udfordring: Orbicon og de vil gerne involvere nogle af de DTU-studerende som ikke var tilstede
  • Argos udfordring med genbrug: EASJs gruppe 19
  • Argos udfordring med tekstiler: WAW
  • De Forenede Dampvaskerier: NaboGO
  • Størst mulig indflydelse på FN’s Verdensmål: Flow Loop
  • Publikumsprisen: Flow Loop