Digitalisering i byggebranchen

19. december 2018

For at sikre kvalificeret arbejdskraft gør vi status på anvendelsen af digitale teknologier i byggebranchen og undersøger, hvilke nye teknologier, der vil kunne skabe værdi i de kommende år? Det sker gennem kvalitative interviews, en spørgeskemaundersøgelse og to workshops. Til den første workshop var teknologileverandører og rådgivere med til at give svar på, hvilke gevinster der kan høstes og hvordan vi sikrer en højere grad af digitalisering i byggebranchen? De pegede bl.a. på potentialer ved at bruge droner, big data, scanning og robotter. Til den anden workshop vil vi invitere håndværkervirksomheder, så de kan komme med ønsker til efteruddannelsestiltag, der vil kunne bidrage til udbredelse og god implementering af forskellige nye løsninger.