Roskilde Kommune: Hvordan får vi flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse?

Roskilde Kommunes COchallenge

Roskilde Kommune søger nye løsninger, der kan sikre at flere får en ungdomsuddannelse. Syv år efter grundskolens afslutning står ca. 20 procent af en årgang uden gennemført ungdomsuddannelse, hvilket også gælder for de unge i Roskilde Kommune. Derfor har regeringen taget initiativ til et arbejde med blandt andet de forberedende uddannelser ligesom Roskilde Kommune kigger på den kommunale ungeindsats og en ny ungestrategi. Som input til processen efterspørges ideer til nye måder at intervenere og organisere samarbejdet mellem de relevante aktører på, så "pauser" i uddannelsesforløb undgås og frafald elimineres.

Hvis den rette løsning kommer tilbyder Roskilde Kommune et projektsamarbejde og en testplatform, hvor data stilles til rådighed for udvikling og demonstration af løsningen, så innovatørerne efterfølgende kan bruge Roskilde Kommune som reference. Der kan også blive tale om hjælp til at udbrede løsningen via diverse kommunikationsaktiviteter og arrangementer.

Bliv klogere på Roskilde Kommunes COchallenge her.

Download løsningsformatet her. Dette skal udfyldes og sendes senest 1. oktober til camilla@corolab.dk, hvis du ønsker at deltage i konkurrencen 12. oktober.

Challenger

Roskilde Kommune

FN Verdensmål

# 4 Kvalitetsuddannelse

Event

COchallenge-event 14. sept. kl. 9-15, INSP!

Sådan gør du

Tilmeld dig i dag. Vælg om du vil deltage på COchallenge-event 14. sept. Når du tilmelder dig vil du automatisk blive tilmeldt hovedeventen 12. okt. samt modtage en mail med alt information.