Nyhedsbrev

Få nyheder om COROs aktiviteter direkte i din indbakke - så kan du løbende følge med i, hvordan vi skaber nye måder og nye muligheder.

Synergi mellem Diversitet og Social Innovation...

07. december 2017

...opstår når medlemmer på tværs af klyngerne Diversitet og Social Innovation engagerer sig i, hvordan vi sammen kan løse komplekse samfundsproblemer. Arbejdet i klyngerne er centreret omkring, hvordan vi kan skabe værdi for organisationer samt hvordan organisationer kan skabe værdi for samfundet, det nære lokale såvel verdenssamfundet. På mødet den 20. november blev der drøftet flere muligheder for, hvordan vi kan realisere dette gennem konkrete initiativer. Vi blev også inspireret af oplæg fra Den Sociale Kapital Fond om projektet ’Vækst med social bundlinje - Payment by Results’ samt Erhvervsakademi Sjælland med deres ’Datamatikeruddannelse for talentfulde unge med autisme’. I det nye år etableres en styregruppe for hver klynge, som vil sætte retning på det videre arbejde. Indtil da arbejder vi bl.a. videre med fondsmuligheder for et projekt, som i en stærk partnerkreds sigter mod at skabe en generisk model til integration på arbejdsmarkedet og samfundet. I 2018 tager COconference igen verdensmålene op og bejler derved til nye partnerskaber mellem virksomheder, interesseorganisationer, videninstitutioner og myndigheder, som kan løse komplekse problemstillinger i fællesskab. Vil du høre mere om COCONF18, hvor du kan deltage som udfordringsstiller, innovatør eller partner kan du kontakte projektleder Camilla Hansen på camilla@corolab.dk.