Nyhedsbrev

Få nyheder om COROs aktiviteter direkte i din indbakke - så kan du løbende følge med i, hvordan vi skaber nye måder og nye muligheder.

Innovation og fremdrift  i klyngerne

08. marts 2018

Nedsættelsen af styregrupper, der er med til at sikre den fortsatte succes, innovationshøjde og fremdrift i COROs klyngearbejde, er igangsat. Formålet med etableringen af styregrupperne er at udvikle og fastholde en tydelig dagsorden, der er på forkant med markedstrends på tværs af sektorer og brancher og samtidigt sætter retning for klyngesamarbejdet.

De første styregrupper for henholdsvis Kompetence- og Fødevareklyngen er blevet nedsat. De resterende styregrupper vil blive nedsat ved næstkommende klyngemøder på følgende datoer:

  • Klyngemødet om Diversitet den 3. maj
  • Klyngemøde om Bæredygtighed den 17. maj
  • Klyngemødet om Social Innovation – dato endnu ikke fastlagt.

Kompetenceklyngen
Styregruppe: Kasper Overgaard Bæk, Spar Nord; Kristian Skovgaard Jørgensen, ROCKWOOL; Jens Lautrup Nørgaard (tovholder), Erhvervsakademi Sjælland; Christina Jespersen, DTU; Vibeke Pakkenberg, Roskilde Tekniske Skole; Rune Stæhr, Roskilde Kommune

Fødevareklyngen
Styregruppe: Glenny Hansen (tovholder), ZBC; Jørgen Pedersen, BC Catering; Charlotte Bach Laurents, Roskilde Kommune; Anders Lomholt, Madkulturen; Jens Friis Jensen, Roskilde Universitet

Du kan læse mere om COROs klynger her.

Ønsker du at deltage i en af ovenstående styregrupper, eller vil du vide mere kan du kontakte Direktør Karolina E. Osipowska på karolina@corolab.dk