Hvordan kan forskning og innovation være med til at løse samfundets udfordringer?

21. april 2018

Mød bl.a. Boligselskabet Sjælland, Fors A/S samt Rambøll og gå på opdagelse i de problemfelter de hver især og sammen i CORO søger løsninger på. Du kan udforske aktuelle udfordringer og konkrete løsninger igennem innovative metoder og nye digitale værktøjer, der fører dig igennem innovationsprocessen forskellige faser.

Deltag i Forskningens Døgn 2018 - der bl.a. bliver afholdt i Roskilde for 13. gang - og bliv klogere på de nye tankevækkende forskningsresultater og innovative løsninger som bl.a. virksomheder, vidensinstitutioner og lokale folkeskoler arbejder med.

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med over 700 events og foredrag og mere end 75.000 besøgende. Uddannelses- og Forskningsministeriet er initiativtager til Forskningens Døgn, som du læse mere om her.

Det er gratis at deltage. Kontakt Innovationskonsulent Anna Emilsdóttir på anna@corolab.dk, hvis du har spørgsmål til arrangementet.

TID: Lørdag d. 21. april klokken 10:oo-14:00
STED: Klosterhaven, Algade 31, 4000 Roskilde

Foto: Søren Kjeldgaard